Bådene

Limfjordsmuseet råder over en flåde af limfjordsfartøjer, som alle har haft deres aktive virke på fjorden eller er kopier af originale fartøjer. Fra små åbne fiskerjoller til museets største fartøj, jagten KIRSTINE.

 

Limfjordsmuseets fartøjssamling fortæller historien om livet på fjorden i 1800- og 1900-tallet. Her er ydmyge joller, kuttere med den karakteristiske glødehovedmotor og stolte sejlskibe. Fartøjerne er for de flestes vedkommende stadig fungerende, og du kan møde dem liggende i vandet i kanalen, eller på en tur ud på fjorden.

A 230 KIRSTINE af Løgstør

 

A230 KIRSTINE er Limfjordsmuseets største bevaringsværdige fartøj. Museet købte skibet i 2013 har indtil nu arbejdet med at restaurere skibet tilbage til sit oprindelige udtryk.

 

A230 KIRSTINE blev bygget på Rasmus Vilhelm Møllers værft i 1887 i Troense og var
hjemmehørende i Løgstør 1912-1934, hvorfra den sejlede Limfjorden tynd som opkøberkvase,
altså køb og salg af levende ål.

 

Efter at have forladt Limfjorden levede KIRSTINE en omskiftelig tilværelse, bl.a. under navnene VALOIA og EMANUEL. Skibet blev også omrigget til galease. I 2013 var KIRSTINE
hjemmehørende i Helsingør og blev sat til salg. Her fik Limfjordsmuseet øje på det gamle
Limfjordsfartøj og besluttede at købe det med henblik på at føre det tilbage til den periode, hvor det var hjemmehørende i fjorden. Siden 2013 har Limfjordsmuseets skibstømrer og en gruppe frivillige arbejdet med restaureringen, der forventes afsluttet i sommeren 2018.

 

Fakta om KIRSTINE

 

Længde: 13,31 m
Bredde: 3,83 m
BRT/NRT: 18,93/17,96
Materiale: Kravelbygget eg på eg
Maskineri: Bladt Diesel 90 Hk
Restaureringen af KIRSTINE er støtte af Skibsbevaringsfonden og LAG Nordjylland.

LODSEN af Løgstør

 

Lodsbåden blev i april måned 2009 overdraget til Limfjordsmuseet af læge Torben Grønning
Mikkelsen fra Thisted, der har ejet båden siden 1976, hvor den blev taget ud af aktiv drift på
Limfjorden.

 

Lodsbåden er bygget i 1929 af skibsbygger Ove Christensen fra Glyngøre, manden, som også
stod bag det første pennalhus. Netop pennalhusene og lodsbåden har mange fællestræk. Bl.a. ses ”søskendeforholdet” ganske tydeligt på de to skibstypers skrog.

 

Lodsbåden var aktiv i lodseriet, som både lods, reservelods samt fyr og vagerskib indtil 1976, hvor det blev sat til salg og samme år opkøbt af læge Torben Grønning Mikkelsen fra Thisted. Netop Torben G. Mikkelsen ejede skibet til han i foråret 2009 gik bort, det havde dog i en længere periode op til dette været hans hensigt at skænke Lodsbåden til Limfjordsmuseet og denne hensigt blev af hans kone Bente Grønning Mikkelsen virkeliggjort. Lodsbåden blev hentet hjem i foråret 2009 og gennemrestaureret. I dag fungerer Lodsbåden som en sejlende museumsgenstand, og ligger i Frederik VII’s Kanal lige ved Limfjordsmuseet.
Restaureringen af LODSEN er støttet af Skibsbevaringsfonden.

 

 

Fakta om lodsbåden (1929)

 

Byggested: Glyngøre Værft
Bådebygger: Ove Christensen
Konstruktion: Kravelbygget lodsbåd med krydserhæk. Skrogtypen har et tæt familieskab
med pennalhuset, men er af en slankere og mere let løbende konstruktion.
Materiale: Oprindeligt fyr på eg – efter forlis, eksplosioner og vedligehold i perioden efter 1959-76 er klædningen dog løbende og i vid udstrækning udskiftet til lærk.
Længde: 8,35 meter
Bredde: 2,95 meter
Dybgående: 1,19 meter
Farve: lodsgrøn – oprindelig hvid
BRT: 5,49 (Bruttoregistertonnage – skibets samlede indvendige rumfang)
Motor: Bolinder-Munktell fra 1962, 32 Hk.
Skruediameter: 0,8 m.

Pennalhuset NORA af Venø

 

Et pennalhus er navnet på den type motorjolle, som var helt karakteristisk for fiskeriet på
Limfjorden fra 1930-1960. Det første pennalhus så dagens lys i 1926, da bådebygger Ove
Kristensen i Glyngøre søsatte en helt ny type motorjolle. Med sin noget kantede facon mindende den om et af den tids træ-penalhuse. Deraf navnet.

 

Pennalhuset viste sig hurtigt som en fortrinlig fiskerbåd. Den var velsejlende, lå godt i vandet under indhaling af voddet, og så var den meget rummelig. Pennalhuset er af mange blevet kaldt en kunststykke i måling, idet fartøjer udnyttede målereglerne til det yderste, således at fartøjet blev størst muligt – uden at det overskred den daværende grænse for erhvervsfiskerfartøjer på Limfjorden, der lå på 5 BRT. Samtidigt var fartøjet stort nok til også at kunne bjerge sig på havet i de perioder, hvor fiskeriet på fjorden var for ringe.

 

Limfjordsmuseets pennalhus er bygget af Ove Kristensens bror, Johannes Kristensen, i Bremdal ved Struer i 1937. Pennalhuset NORA er så vidt vides det eneste eksisterende pennalhus, der endnu har en funktionsdygtig glødehovedmotor (1938).

 

Fakta om pennalhuset Nora (1937)

 

Konstruktion: Kravelbygget motorbåd med krydserhæk. 4,92 BRT
Materiale:    Fyr på eg
Længde:      25, fod
Bredde:       8,4 fod
Dybgående: 4,2 fod
Motor: Grenå glødehovedmotor (1938). En-cylindret, 30 hk, diesel.
Rigning:       Mast til stabilitetssejl.

 

Yderligere læsning:

 

Eske Wohlfahrt: Pennalhuset, fartøj og fiskeri på Limfjorden, Esbjerg 1988.
Bogen kan købes i Limfjordsmuseets butik.

Sjægten NØRGAARD-P

 

Sjægten Nørgaard P. er det ældste af Limfjordsmuseets sejlende museumsfartøjer og bygget i 1920 af A.P. Andersen i Nøreng på Salling.

 

Sjægten er et typisk Limfjordsfartøj, der havde sin storhedstid i perioden ca. 1850-1920. Typen er formentlig indført til Limfjorden fra det sydlige Norge omkring 1850 og blev hovedsageligt anvendt i datidens nye fiskeri med snurrevod, men anvendtes også til kroge og garn.

 

Sjægten er udviklet som et kompromis mellem robåd og sejlbåd. Som type er den kendetegnet ved at være klinkbygget og oftest udstyret med ringdæk og dam til opbevaring af levende fisk. I modsætning til andre jolletyper er sjægten relativt smal og højt rigget. Dens sødygtighed og gode sejlegenskaber har gjort den velegnet til at klare vind og vejrforholdene på de åbne bredninger, men også til at flygte fra fiskerikontrollen.

 

Man fiskede gerne to – tre mand sammen, og det var almindeligt at den ene mand ejede båden og en anden redskaberne. En evt. tredjemand var typisk en dreng. Man roede oftest voddet rundt og brugte kun sejlet til og fra fiskepladsen. Et sådant makkerpars fiskeri, kunne danne eksistensgrundlaget for to familier omkring år 1900. Efter 1. verdenskrig fortrængte bådmotoren imidlertid sjægtens rødbarkede sejl.

 

Siden midten af 1970’erne har sjægten fået en renæssance som fritidsfartøj. Starten på denne renæssance opstod faktisk under filmatiseringen af Hans Kirks ”Fiskerne”, hvor det pludselig viste sig vanskeligt at fremskaffe en sjægt til optagelserne. Sjægtene i tv-serien ”Fiskerne” er da heller ikke sjægte, men sjællandske bådtyper, der på lang afstand godt kunne agere sjægt. En flok limfjordselskere igangsatte på den baggrund en indsamling af fartøjer, og i dag mødes næsten 50 sjægte hvert år i august i Hjarbæk til de årlige verdensmesterskaber i sjægtesejlads.

 

Fakta om Nørgaard-P:

 

Konstruktion: Klinkbygget sejljolle med årer og dam
Materiale: Fyr på eg
Længde: 18 fod
Bredde: 5,6 fod
Dybdegående: 1,8 fod
Rigning: Sprydstagerigget med storsejl, fok og topsejl

Aalborgjollen ALETHA

 

Aalborgjollen blev konstrueret af Aage Utzon (arkitekten Jørn Utzons far) i Aalborg i 1929.
Aalborgjollen er en repræsentant for Danmarks tidligste sportssejlads.

 

Man har før sejlet om kap, men med Aalborgjollen kom der en egentlig type, der i udstrækning overgik konkurrerende bådtyper. Allerede i 1940 blev den således anerkendt som obligatorisk øvelsesbåd for søspejderne i Danmark.

 

Det er et fornuftigt lille fartøj, der med sin gammeldags sprydrig med smakke, fok og topsejl og en udpræget stabilitet kan klare sig fint selv i hårdt vejr. Sikkerheden har været et kardinalpunkt for konstruktøren. Den er forsynet med luftkasser under tofterne, og ringdækket er indrettet på en sådan måde, at rorsmanden er den første der ved krængning bliver våd, og således også den første der bliver varskoet om, at der er fare på færde.

 

Data for Aalborgjollen:

 

Længde overalt: 5,50 m
Længde i vandlinjen: 4,75 m
Dybgående: 0,50 m
Jernkølens vægt: 90 kg

Lynæsjollen AFRODITE

 

Lynæsjollen er Limfjords-sjægtens sjællandske modstykke. Som med sjægten er der tale om en klinkbygget sejlfør-ende fiskejolle med dam og årer. Men hvor sjægten er lang og slank er Lynæsjollen mere rund og rummelig.

 

På trods af det noget forskellige udseende er Lynæsjollen dog ligesom sjægten inspireret af norske jolletraditioner, idet den danske sømand Ole Jensen (født 1793) stiftede bekendtskab med typen under en overvintring på Listerlandet i Norge. Da han vendte hjem startede han et værft i Frederikssund, hvor han byggede joller, der var inspireret af norske bådbygningstraditioner.Tidsmæssigt stammer Lynæsjollen fra midten af 1800 tallet, hvor den oprindeligt blev anvendt til fjordfiskeri – primært i Isefjord, Holbæk Fjord, Lammefjord og Roskilde Fjord. Lynæsjollen blev hurtigt berømt for sin bjærgsomhed og sejlevne, hvilket resulterede i den lidt kuriøse situation, at jollen dannede grundlag for fødslen af den betydeligt større og meget sødygtige Lynæsbåd, et fiskerfartøj beregnet til decideret havfiskeri.

 

Afrodite er imidlertid bygget som et regulært lystfartøj. Bygningen blev påbegyndt på det
hæderkronede Lynæs-værft hos Christian Madsen. Lynæsværftet gik imidlertid konkurs og jollen blev opkøbt og færdigbygget hos Oscar Brandt-Møller i Frederikssund i 1971. En konsekvens af Lynæsjollens overgang fra brugsbåd til lystfartøj ses bl.a. i, at værftet har sløjfet dammen til fordel for en motor. Afrodite har haft en fortid som lystfartøj i Charlottenlund og senere på Albuen på Lolland inden den endte ved Ertebølle i Limfjorden. Afrodite repræsenterer mere lystsejladsen i Limfjorden end nogen egentlig Limfjordstradition. Men placeret ved siden af sjægten er der baggrund for nogle interessante studier og diskussioner omkring styrker og svagheder i to fartøjer, der er oprindeligt er konstrueret ud fra nøjagtigt de samme præmisser – nemlig konstruktionen af en god ro- og sejljolle med dam til fjordfiskeri.

 

Fakta om lynæsjollen Afrodite (1971)

 

Konstruktion: Klinkbygget sejljolle med årer – oprindeligt med dam, men nu med motor.
Materiale:    Eg på eg
Længde:       16 fod
Bredde:       6,3 fod
Dybgående:   1,8 fod
Motor:  Vire motor (1991). En-cylindret 7 hk, benzin.
Rigning:   Sprydstagerigget med storsejl, fok og tops

Motorjollen INGA

 

Motorbåden Inga er bygget i 1950 i Skive til en gårdejer i Grættrup på Salling. Båden har stadig sin originale motor – en 1 cylindret Ideal fra Fjellebroen. Motorbåde af denne type og størrelse var indtil til ca. 1980 karakteristiske for bierhvervsfiskeriet i den centrale del af Limfjorden.

 

De blev bl.a. bygget i Løgstør, Hvalpsund og i Skive – skivebådene er altid let genkendelige på deres stærkt underløbne forstævn. Inga er forsynet med dam til opbevaring af levende ål, og i det lille lukaf forude findes sejldugskøjer til overnatning for to mand.

 

Spilkopperne på motorkassens sider vidner om, at båden har været anvendt til fiskeri med
snurrevod – samme type fiskeri som Limfjordssjægten har været anvendt til, her trak man dog voddet ind med håndkraft. Inga er en fornem repræsentant for Limfjordens århundredgamle fiskerikultur, hvor man var både fisker og bonde. Denne kultur og blandingsøkonomi er i dag helt forsvundet.

 

Fakta om motorjollen Inga (1951)

 

Konstruktion: Klinkbygget motorjolle med dam
Materiale: Fyr på eg
Længde: 18,5 fod
Bredde: 6 fod
Dybgående: 2 fod
Motor:  Ideal fra Fjellebroen (1951). En-cylindret, 10 hk, diesel.

Kågene

 

Limfjordsmuseets tre kåge er nøjagtige kopier af den Limfjordskåg, der er at finde på
Limfjordsmuseet. Kågene er fladbundede, rummelige fartøjer, der er tilpasset fiskeri med bundgarn o.lign. i de flade bredninger i den østlige Limfjord. Her er de i århundreder blevet brugt særligt til sildefiskeriet. Kågene blev staget eller roet frem til garnene.

 

Limfjordsmuseets kåge udlånes til vores gæster, der kan gå på opdagelse på egen hånd i Frederik VII’s Kanal. Udlåningsperioden er 15/6 -31/8, men kan dog også finde sted på andre tidspunkter efter aftale.

 

Der er plads til 5 personer pr. båd, og der er mulighed for at ro helt ud til kanalbetjenthuset i
Lendrup, hvor man kan indtage sin medbragte mad. Kanalfogedens køkken tilbyder at levere lækre frokostkurve til turen. De kulinariske kanaloplevelser skal dog i givet fald bestilles dagen før.

 

Det er gratis at låne kågene, når entreen er betalt.

Løgstør-jollen

 

Museets nyeste fartøj er Løgstør-jollen. Jollen blev bygget i 1971 på Løgstør Bådebyggeri til Oskar Jensen i Hals til brug for fiskeri.

 

Museets jolle var den første som de to bådebyggere Søren Sørensen og Peter Kjær byggede. De startede byggeriet af den i et lejet pakhus ved havnen, men da de købte Løgstør Bådebyggeri, blev den flyttet derned og afsluttet. Senere byggedes en række af joller af samme type. Jollerne blev populære helt ud over Limfjordens grænser.

 

I 2017 fik museet mulighed for at erhverve Løgstør-jollen, og den har været igennem en
omfattende restaurering. Bl.a. er dammen er taget ud og den fik ny motor.

 

Fakta om Løgstør-jollen

 

Konstruktion: Klinkbygget motorjolle med dam
Materiale: Lærk på eg

Længde: 6,82 m
Bredde: 3,60 m
Motor: Sapp 10 hk