Faciliteter og praktisk information
Her har vi samlet en række praktisk information, der kan være rart at vide, når I planlægger jeres besøg på Limfjordsmuseet. Skulle der alligevel være spørgsmål, I ikke kan finde svar på, så tøv ikke med at kontakte os.

Parkering
Der er gratis parkering på Limfjordmuseets parkeringsplads.
Der er 12 ladestandere på parkeringspladsen, herunder to lynladere.
Det er ikke tilladt at overnatte i bus eller autocamper på museets parkeringsplads.
Gangbesværede
Det Maritime Oplevelsescenter og Det Historiske Bådebyggeri er tilgængelige for kørestolsbrugere og gangbesværede. I Oplevelsescenteret findes en lift, der giver adgang til 1. sal og handicapvenligt toilet. Kanalfogedboligen er ikke tilgængelig med kørestol. Ledsagere med gyldigt ledsagerkort har fri entré.


Butikken
Museet har butik i både Det Maritime Oplevelsescenter og i Kanalfogedboligen. Der er fri adgang til museets butikker uden billet. I butikkerne finder I et stort udvalg af spændende souvenirs, som kan minde både store og små gæster om et besøg på Limfjordsmuseet. Vi har både fagbøger, børnebøger, bamser, legetøj, brugskunst og lokalt producerede varer – herunder museets egen snaps, honning og håndværk. Her sælges også is og vand.
FAQ
Medbragt mad
Mad og drikke er ikke tilladt i museets udstillinger. Det kan indtages udendørs ved de opstillede borde-bænkesæt på plænen over for museet.
Kanalfogedens Køkken ligger i forbindelse med museet, som er byens gastronomiske fiskerestaurant.
Toiletter og pusleplads
Der er et stort toilet med plads til kørestol i Det Maritime Oplevelsescenter. Der er et mindre toilet i Kanalfogedboligen, og der findes to toiletter i museets baggård.
Pusleplads findes på toilettet i Det Maritime Oplevelsescenter.
Rygning
Det er ikke tilladt at ryge på i Limfjordsmuseets udstillinger eller ombord på museets fartøjer. Der må ryges på museets udendørsarealer.
Hunde
Hunde må gerne medbringes i snor på museets udendørsarealer. Førerhunde er naturligvis velkomne alle steder.