Efterårsferie på Limfjordsmuseet

I efterårsferien er det tid til at nørkle og nørde, og det danske efterårsvejr inviterer os også gerne til at rykke sammen om bålet og få varmen. Når vi dette efterår skruer ned for varmen, skruer vi op for aktiviteterne på Limfjordsmuseet og håber på at se jer til sejladser, bålmad og nørklerier. Nogle af aktiviteterne kræver ekstra billet, så book en plads nu. Almindelig adgang på museet er altid gratis før børn og koster 70,- for voksne.

38A2384 scaled

Sejlture med Søstjernen

I kan komme med ud at sejle med museets nyeste fartøj, Løgstørjollen. Jollen blev bygget i 1971 på Løgstør Bådebyggeri til brug for fiskeri, men I kan få en sejltur på den historiske Frederik VII’s Kanal. Sejlturen er for store og små, men båden egner sig ikke til gangbesværede. I rådes til at klæde jer efter vejret. 

Vi sejler tirsdag og torsdag i efterårsferien
Kl. 10.00 og 14.00, 10 prs. pr. tur

Voksne 85,- / Børn 50,- (inkl. entré)

baalmad3 scaled

Muslingeburgere over bål

Muslingen har taget en rejse fra at være fattigmandskost over den finere madlavning til i dag at være et tilvalg i det bæredygtige køkken. Muslingebøffen er et godt alternativ til den almindelige bøf – og så smager det ovenikøbet lækkert. Vær med til at lave muslingeburgere over bål, som er en hyggelig familieaktivitet, hvor alle kan være med. Vi kører tre hold af 10 personer, så der er plads og tid til alle.

Onsdag i efterårsferien kl. 11.00, 13.00 og 14.00. Voksne 85,- / Børn 30,- (inkl. entré)

OTO4824 scaled

Små skibe og maritimt håndværk

Mandag og fredag formiddag nørkler vi i Limfjordsmuseets baghus, hvor vores naturvejleder Tine guider jer til at prøve kræfter med makramé. Det er et knyttehåndværk, som sømændene fordrev de lange timer med, når de var afsted på lange sejladser. Vi laver også træskibe, hvor børn selv kan dekorere sejlet og samle skibet.

Det er en hyggelig aktivitet, som indbyder til fordybelse og hygge i autentiske rammer. Der er plads til de gode sømandsfortællinger og anekdoter.

Sommerboern 1 2 scaled

Rørebassin

Vores udstillinger har åbent, herunder vores Maritime Oplevelsescenter, hvor der blandt andet er rørebassin. Her kan I kilde en krabbet eller kæle for en flasfisk. I kan også blive meget klogere på Limfjorden gennem tiden. 

IMG 7966 scaled

Skattejagt

Hele ugen har vi forskellige skattejagte rundt på museet. Henvend jer til en kustode i Det Maritime Oplevelsescenter. 

legeplads 1 scaled

Maritim legeplads

Limfjordsmuseets legeplads har altid åbent. Den maritime legeplads indeholder blandt andet en stor drejbar ruse, en halv båd med klatrenet og et ror, og I finder også klassiske gynger, en rutsjebane og en svævebane, så der er lagt op til masser af leg. Når batterierne trænger til at blive ladet op, kan I købe is og vand i museumsbutikken.