Oplevelser på Limfjordsmuseet

På Limfjordsmuseet tilbyder vi oplevelser, der bringer fjorden helt tæt på – gennem udstillinger, guidede ture, foredrag og aktiviteter både på museet og ude i landskabet. Vores formidling spænder fra sanselige og praktiske oplevelser til historiske fortællinger og levende møder med Limfjordens kultur og natur.

Limfjordsmuseets fem udstillingssteder

På museets udstillingssteder bliver du klogere på
fjordens fiskeri og søfart, håndværket omkring bådebygning, fjordens tilstand og meget mere:

– Kanalfogedboligen
– Det Maritime Oplevelsescenter
– Kanalbetjenthusene
– Det Historiske Bådebyggeri
– Løgstør Bådebyggeri

Oplev fjorden i praksis

Vi tilbyder aktiviteter, hvor gæsterne oplever fjorden med hænderne i vandet. Det kan blandt andet være Wadersture i Limfjorden, fiskedissektion, undersøgelser af fjordens dyreliv eller muslingekogeskole.

Aktiviteterne tilpasses målgruppe og sæson.

Guidede ture

Vi tilbyder forskellige former for guidede ture, både på museet og i landskabet omkring Limfjorden.
Det kan både være offentligt bookbare ture eller ture arrangeret for et lukket selskab, herunder:

– Guidede rundvisninger på museets udstillingssteder
– Vægterture i Løgstør
– Guidede sejlture på Frederik VII’s Kanal
Guidede busture

Foredrag

Limfjordsmuseet tilbyder foredrag om fjorden, dens historie og liv – både med og uden snapseri.
Foredrag kan afholdes på museet eller ude af huset, f.eks. hos foreninger, aftenskoler og kulturinstitutioner.

Formidling til events

Vi deltager løbende i events og arrangementer både lokalt og i andre byer,
hvor vi møder publikum med formidlingsaktiviteter og oplæg.
Det kan for eksempel være ved:

– Muslingehøstfest, Muslingefestival og Maritim Festival i Løgstør
– Kulturmødet på Mors
– Havnens dag i forskellige havne
– Andre by- og kulturarrangementer

Specialtilrettelagte oplevelser

Det er muligt at kontakte os for at aftale specialtilrettelagte oplevelser og aktiviteter.
Vi sammensætter gerne forløb til skoler, grupper, foreninger, virksomheder og andre kulturinstitutioner.

Kontakt os for at høre mere om mulighederne eller snus rundt på hjemmesiden, hvor du kan blive klogere på vores oplevelser, se åbningstider og booke pladser til vores aktiviteter.

Grevinde Danner

Guidede sejlture

baal

Påske

snapseri scaled

Limfjordsmuseets Snapseri