Guidede busture
Nu bliver det også muligt at komme på guidede, historiske ture i et historisk fartøj på land. Limfjordsmuseet har indkøbt en velholdt veteranbus, mere specifikt en Bedford Bus fra 1954. I løbet af sommeren bliver det muligt at komme med på guidede ture, hvor vi kører ud i Limfjordslandet og lader os omslutte af historien både inde i og uden for bussen.
Bussen er oprindeligt bygget på Aabenraa Karrosserifabrik i 1954 og apteret ved Platz i Haderslev. Fra fra 1968 til 1980 har den været reservebus for skolebusvognmanden Jacob E. Larsen i Jerslev ved Hjørring, men i og med hans primære bus var en meget pålidelig en af slagsen, kørte Bedfordbussen kun to ture om året – én tur til pensionistforeningens årlige udflugt og én tur til synshallen. Jacob Larsen overdrog sit lille firma engang i 70’erne, men beholdt selv bussen, som hans enke senere hen solgte til skrotprisen. Med et par nye tændrør kørte Bedford-bussen som ny!
Lignende busser blev opkøbt af af Den Rejsende Højskole i Tvind, der brugte bilerne til at køre til fjernøsten. Her strandede de i f.eks. Afghanistan, og derfor er denne bus den eneste tilbageværende af sin art i Danmark.
Nu skal bussen igen på vejene. Bussen bliver kørt af museets frivillige, og det er også frivillige sammen med museets ansatte, der vil være guider på turen.
Hvornår?
Bliver opdateret snart.
Hvor?
Afgang fra broen ved Kanalfogedboligen, Kanalvejen 40, 9670 Løgstør.
Pris
150 kroner for børn og voksne
Billetten giver også adgang til Limfjordsmuseets udstillinger samt lån af robåde. Priser inkluderer desuden et årskort til Limfjordsmuseet (sæson 2023)
Det med småt
Med plads til maks 36 passagerer i bussen anbefaler vi, at I bestiller plads i god tid på tlf. 9867 1805 eller via online booking.
Kan vi leje bussen?
I kan godt booke bussen med guide til private ture. Det koster 5000,-
Vores formål med bussen er ikke at drive busselskab. Vi vil berige vores gæster med endnu flere historiske oplevelser, og vi vil nå længere ud – både fysisk og til flere brugere, når vi tager på guidede ture. Derfor er busturene også med guide, hvor I kan få en historisk oplevelse.
Vi er altid åbne overfor idéer og samarbejder, og vi ser en masse muligheder i denne bus, som vi glæder os til at udfolde. Måske ser du også nogle muligheder, som vi slet ikke har tænkt på endnu.
Derfor er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, og så vi kan vi snakke om, hvad der kan lade sig at gøre.
Ring og hør nærmere på tlf. 9867 1805
