Skoletjenesten på Limfjordsmuseet
På Limfjordsmuseet bliver I klogere på både kultur- og naturhistorie. Med Limfjorden i baghaven kan I komme helt tæt på livet under vand – både fysisk og fagligt. Vi indbyder til levende undervisningsforløb og oplevelser i skønne rammer med autentiske historiske bygninger, rørebassin, sejlture og naturligvis Limfjorden.

Et foløb, der passer til jer!
Limfjordsmuseet tilbyder engagerende og sanselige læringsoplevelser, der bringer fjordens natur og historie helt tæt på. Vores skoletjeneste er et levende undervisningsrum, hvor børn og unge – fra vuggestue til ungdomsuddannelser – kan opleve, sanse og eksperimentere med Limfjordens kulturarv og økosystem.
Vi kombinerer fag som biologi, natur/teknologi, historie og madkundskab i undervisningsforløb, hvor viden bliver til virkelighed gennem hands on aktiviteter og fortællinger, der vækker nysgerrighed og undren. Gennem vores undervisning ønsker vi at styrke elevernes tilhørsforhold til fjorden og inspirere dem til at tage vare på naturen og kulturarven.
På Limfjordsmuseet er fjorden altid i centrum – og vi lover, at man får den helt op under neglene! Vi kan altid tilpasse et forløb efter jeres ønsker.

Mellemtrinet

Udskolingen

Ungdomsuddannelser
Vi vil
- Være en aktiv medspiller i forhold til historie-, kultur- og dannelsesudbuddet i Vesthimmerlands Kommune for børn og unge – fra børnehaver til ungdomsuddannelser.
- Byde på et anderledes oplevelses- og læringsmiljø, hvor kulturarven afprøves, sanses og erfares igennem håndgribelig formidling.
- Åbne hele Limfjordsverdenen for deltagerne. Vi kombinerer fag som biologi, natur/teknologi, historie og madkundskab med en god dosis humor og masser af fortællinger – og muligheden for at få fjorden helt op under neglene.
Vi bringer Limfjorden ud
Vi kan altid tilpasse et forløb eller et besøg efter jeres ønsker og behov. Det kan være som optakt, indspark, afbræk eller afslutning på et forløb hos jer, eller som en enkeltstående oplevelse i et alternativt, autentisk læringsmiljø.
Vi kan mødes på:
- Limfjordsmuseet, Kanalvejen 40, 9670 Løgstør.
- En strand, havn eller græsplæne nær jer.
- Skolen, i børnehaven eller på ungdomsuddannelsen.
Husk at det er muligt at bestille gratis bus.

Kontakt
For mere information kontakt biolog og formidler
Tine Pedersen på
tlf. 98671805
mobil: 31477950
eller [email protected]
Tine har den officielle naturvejlederuddannelse.
Populære forløb

Limfjorden over og under overfladen
Eleverne kan, iført waders, net og spande, fange og undersøge dyr. For de lidt ældre elever kan der arrangeres dissektion i hold. Der kan også arrangeres en sejltur med et af museets historiske fartøjer.
Relevant for 0.-9. klasse
Tilbydes i maj-juni/aug-sep
varighed: 3 timer
Se mere

Børn af fjorden
Eleverne får forståelse for, hvordan det var at være barn i en fiskerfamilie i starten af 1900-tallet. Eleverne skal være med til at klargøre fiske-redskaber, både og tilberedning af mad. Eleverne oplever også, hvilke lege børn dengang legede.
Relevant for 0.-6. klasse
Tilbydes i maj-juni/aug-sep
Varighed: 3 timer

Fra fjord til mund
Efter et oplæg om mad fra fjorden fra 1825 til i dag, vil eleverne selv få lov at tilberede mad over trangia. Det kan være muslinger, rejer, snegle eller fisk indkøbt til lejligheden. Der vil blive talt om ernæring og levevilkår.
Relevant for 4.-9. klasse
Tilbydes hele året
Obs: 800,- for råvarer