Aalborgjollen ALETHA

Aalborgjollen blev konstrueret af Aage Utzon (arkitekten Jørn Utzons far) i Aalborg i 1929.
Aalborgjollen er en repræsentant for Danmarks tidligste sportssejlads.

Man har før sejlet om kap, men med Aalborgjollen kom der en egentlig type, der i udstrækning overgik konkurrerende bådtyper. Allerede i 1940 blev den således anerkendt som obligatorisk øvelsesbåd for søspejderne i Danmark.

Det er et fornuftigt lille fartøj, der med sin gammeldags sprydrig med smakke, fok og topsejl og en udpræget stabilitet kan klare sig fint selv i hårdt vejr. Sikkerheden har været et kardinalpunkt for konstruktøren. Den er forsynet med luftkasser under tofterne, og ringdækket er indrettet på en sådan måde, at rorsmanden er den første der ved krængning bliver våd, og således også den første der bliver varskoet om, at der er fare på færde.

Fakta om Aalborgjollen

Længde overalt: 5,50 m

Længde i vandlinjen: 4,75 m

Dybgående: 0,50 m

Jernkølens vægt: 90 kg

Læs om de andre både

Gråbjoern 1

Aalborgjollen GRÅBJØRN

Aalborgjollen blev konstrueret af Aage Utzon (arkitekten Jørn Utzons far) i Aalborg i 1929. Aalborgjollen er en repræsentant for Danmarks tidligste sportssejlads.

Kågene

KÅGENE

Limfjordsmuseets tre kåge er nøjagtige kopier af den Limfjordskåg, der er at finde på Limfjordsmuseet. Kågene er fladbundede, rummelige fartøjer, der er tilpasset fiskeri med bundgarn o.lign. i de flade bredninger i den østlige Limfjord. Her er de i århundreder blevet brugt særligt til sildefiskeriet. Kågene blev staget eller roet frem til garnene.