Sjægten AASE

Sjægten AASE er bygget i Sillerslev i 1898.

Efterhånden som sjægtene blev udkonkurreret af motorjoller fra 1. verdenskrig og frem, endte mange udtjente sjægte på havne og strande rundt i Limfjorden. Det gjaldt også for Aase. Carsten Trans fandt sjægten i Kilen ved Struer omkring 1975, og tanken var alene at den skulle bruges til at sætte garn med. Der skulle ikke mast og sejl på, men blot en påhængsmotor.

I takt med at sjægtemiljøet genopstår (særligt i Hjarbæk) sætter Carsten imidlertid rig på og får lavet sejl – og sjægten døbes til sit nuværende navn Aase. Han deltager i VM i Hjarbæk, hvor Aase bliver vædret og ødelagt. I 1980’erne blev Aase istandsat, og ved næste deltagelse til VM bliver sjægten kåret som den mest originale sjægt i Limfjorden.

Limfjordsmuseet hentede i 2015 sjægten på Strandningsmuseet for at redde den efter. I 2016 gjorde Limfjordsmuseet frivillige den sejlklar, og i 2021 blev den gennemrestaureret.

Fakta om Sjægten AASE

L 70 “AASE”, bygget 1898 i Sillerslev. Ejer: Kaj Larsen med flere, 6990 Ulfborg

Læs om de andre både

DJI 0080 scaled

Aalborgjollen ALETHA

Aalborgjollen er en repræsentant for Danmarks tidligste sportssejlads. Man har før sejlet om kap, men med Aalborgjollen kom der en egentlig type, der i udstrækning overgik konkurrerende bådtyper. Allerede i 1940 blev den således anerkendt som obligatorisk øvelsesbåd for søspejderne i Danmark.

Gråbjoern 1

Aalborgjollen GRÅBJØRN

Aalborgjollen blev konstrueret af Aage Utzon (arkitekten Jørn Utzons far) i Aalborg i 1929. Aalborgjollen er en repræsentant for Danmarks tidligste sportssejlads.