Sjægten AASE
Sjægten AASE er bygget i Sillerslev i 1898.
Efterhånden som sjægtene blev udkonkurreret af motorjoller fra 1. verdenskrig og frem, endte mange udtjente sjægte på havne og strande rundt i Limfjorden. Det gjaldt også for Aase. Carsten Trans fandt sjægten i Kilen ved Struer omkring 1975, og tanken var alene at den skulle bruges til at sætte garn med. Der skulle ikke mast og sejl på, men blot en påhængsmotor.
I takt med at sjægtemiljøet genopstår (særligt i Hjarbæk) sætter Carsten imidlertid rig på og får lavet sejl – og sjægten døbes til sit nuværende navn Aase. Han deltager i VM i Hjarbæk, hvor Aase bliver vædret og ødelagt. I 1980’erne blev Aase istandsat, og ved næste deltagelse til VM bliver sjægten kåret som den mest originale sjægt i Limfjorden.
Limfjordsmuseet hentede i 2015 sjægten på Strandningsmuseet for at redde den efter. I 2016 gjorde Limfjordsmuseet frivillige den sejlklar, og i 2021 blev den gennemrestaureret.
Fakta om Sjægten AASE
L 70 “AASE”, bygget 1898 i Sillerslev. Ejer: Kaj Larsen med flere, 6990 Ulfborg