Sommerformidler med trang til saltvand

Vil du have en sommer fyldt med fjord, fisk og formidling? Limfjordsmuseet i Løgstør søger tre engagerede sommerformidlere til at skabe uforglemmelige oplevelser for børn og voksne hen over sommerferien.

Hos os kommer vi helt tæt på Limfjordens unikke natur og maritime kultur. Aktiviteterne spænder bredt – lige fra fodring og formidling ved vores akvarier, ture i fjorden iført waders og rejehov, dissektion af fisk og mad over bål, til rebslageri og bygning af småbåde for børn.

drejebro2
OTO9137 scaled
blaa mad 2

Du bliver en del af et lille, stærkt formidlingsteam på fire personer, der sammen sørger for at sommerens mange planlagte aktiviteter bliver en succes. Hvis du brænder for et særligt formidlingsområde, er der også mulighed for at sætte dit eget præg på programmet.

For at komme i betragtning til jobbet, skal du kunne nikke genkendende til flere af følgende:

  • Du har lyst til at arbejde med formidling for alle aldersgrupper

  • Du kan bevare gejsten – også efter at have fortalt om krabber for 117. gang

  • Du er fleksibel og kan arbejde selvstændigt

  • Du er ikke bange for at få „(f)jord under neglene“

  • Du har kørekort – og måske erfaring med at køre lukket trailer

  • Du har erfaring med friluftsliv og madlavning i det fri

  • Du har prøvet kræfter med waders og snorkel

  • Du har gennemført første år på et formidlingsrelevant studie som fx biologi, natur- og kulturformidling eller naturvejledning

Praktisk information:

  • Ansættelsesperiode: 28. juni til 10. august 2025

  • Spørgsmål om løn, logi eller andet? Ring eller skriv til os!

Sådan søger du: Send din ansøgning til: [email protected]

Telefon: 98 67 18 05 / 31 47 79 50
Hjemmeside: www.limfjordsmuseet.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tine 2 scaled

Kontakt

For mere information kontakt Limfjordsmuseets naturvejleder

Tine Pedersen på
tlf. 98 67 18 05 / 31 47 79 50
eller [email protected]