Hybride bygninger

og projekter i provinsen

Kom og oplev resultatet af et unikt samarbejde mellem Aalborg Universitet, Limfjordsmuseet, Løgstør Handler, roklubben og Lanternen. De studerende har arbejdet intensivt med Løgstør som case, og deres projekter kan nu opleves i en særudstilling på Limfjordsmuseet.

Weekender 10.00 – 17.00
Efteråsferien alle dage 10.00 – 17.00
Almindelig entré (60 kr. voksne)

Billede

Til og med efterårsferien kan I se modeller og plancher skabt af 63 arkitektstuderende fra Aalborg Universitet. Deres projekter om “hybride bygninger” giver nye ideer til byens fremtidige faciliteter.

I foråret besøgte de studerende Løgstør for at lære byen og dens behov at kende. Siden har de arbejdet på deres bachelorprojekter, som nu er blevet til flotte modeller og plancher, der præsenterer nye ideer til faciliteter som et sundhedshus, en svømmehal ved Lanternen, en udvidelse af Limfjordsmuseet og et nyt vandsportshus.

Udstillingen giver besøgende et indblik i fremtidens mulige projekter for byen og viser, hvordan kreativitet og innovation kan skabe nye måder at udvikle byens rum på. Måske kan nogle af de idéer, du ser på udstillingen, en dag blive en del af virkelighedens Løgstør. Udstillingen er åben i weekender fra 10-17 samt hele efterårsferien.

Logoer samlet 1
Billede

Til og med efterårsferien kan I se modeller og plancher skabt af 63 arkitektstuderende fra Aalborg Universitet. Deres projekter om “hybride bygninger” giver nye ideer til byens fremtidige faciliteter.

I foråret besøgte de studerende Løgstør for at lære byen og dens behov at kende. Siden har de arbejdet på deres bachelorprojekter, som nu er blevet til flotte modeller og plancher, der præsenterer nye ideer til faciliteter som et sundhedshus, en svømmehal ved Lanternen, en udvidelse af Limfjordsmuseet og et nyt vandsportshus.

Udstillingen giver besøgende et indblik i fremtidens mulige projekter for byen og viser, hvordan kreativitet og innovation kan skabe nye måder at udvikle byens rum på. Måske kan nogle af de idéer, du ser på udstillingen, en dag blive en del af virkelighedens Løgstør. Udstillingen er åben i weekender fra 10-17 samt hele efterårsferien.

Logoer samlet 1

Gruppe 1
Sundheden i Centrum

Vores vision er at skabe et nyt byrum i Løgstør med fokus på at forbedre byens infrastruktur via nye, offentlige bymidtefunktioner, herunder integration af et nyt sundhedshus og dagligvareforretning som fuldkonceptbutik. Vi ønsker at skabe en synergieffekt, der sikrer attraktive forhold med sundhed, handel og erhverv.

Lanternen

Gruppe 2
Svømmehal til Lanternen

Svømmecenteret i Lanternen skal tilbyde diverse funktioner til lokalsamfundet. Bygningen er designet med henblik på at skabe samhørighed til Lanternen Kultur- og Idrætscenters karakter. Svømmecenteret byder på flere typer af bassiner til forskellig brug, samt både et udendørs og indendørs område.

Gruppe 3: Vandkanten

Vandkanten skal være et foreningshus, der samler de klubber i Løgstør, som bruger fjorden til vandsport, fiskeri, dyrkning og sankning, i et fællesskab. Her skal nysgerrighed, erfaringsudveksling og fællesskab styrkes, og klubberne blive mere synlige for byen, dens borgere og forbipasserende. Projektet skal afspejle Løgstørianerens kærlighed til fjorden og naturen med en dynamisk bygning, der aktiverer uderummene og tilpasser sig årstid og vejr.

Gruppe 4
Fjordværket

Formålet med Fjordværket er at designe en hybrid bygning, som arbejder med de nuværende funktioner i Limfjordsmuseet, samtidig med at det inkorporerer flere funktioner, der inviterer en bred brugergruppe til. Fjordværket skal fungere som et samlingspunkt for Løgstørs borgere såvel som en destination for turister. Det skal være et sted, hvor inde og ude flyder sammen, og der skal tilføjes funktioner som café, kreativt værksted, bibliotek og lounge.

Gruppe 5
Fjordperlen

Fjordperlen implementerer den maritime atmosfære i Løgstør, som blandt andet er kendetegnet ved de karakteristiske fiskerhuse og klinkbeklædning. Projektet er mundet ud i tre zoner, som fusionerer for at skabe et fælles udtryk. Den maritime blæstzone, læ-perlen og oplevelseszonen.

Gruppe 6
Limfjordsmuseet

På det nye Limfjordsmuseet er eksisterende bygninger omtænkt, og der er tilføjet en række nye, som skal binde museumsområdet mere sammen og give hver bygning en tydelig funktion. Alle bygninger er opkaldt efter museets både. Der er både indtænkt den nuværende restaurant, mere udstillingsplads, mere kontorplads til medarbejderne og et større bådebyggeri.

Gruppe 7
Fjordliv

Fjordliv er et designforslag der har til formål at omdanne Løgstørs havnefront fra et område med lukkede facader, åbne og kolde pladser samt spredte vandsportsklubber til en ny havnepromenade, der skal fremhæve vandsportsklubberne og udnytte Frederik VII’s Kanals muligheder for udøvelse af vandsport. For at understøtte og udvikle fællesskabet mellem klubberne, arbejdes der derfor med at skabe møder på tværs mellem dem, samtidig med, at designet skal rumme de enkelte klubber og deres fysisk behov, blandt andet til opbevaring.

gr 8

Gruppe 8
Limfjordsmuseet

Limfjordsmuseet skal hænge mere sammen i deres fysiske udtryk. Designet er skabt med fokus på rolige linjer og regelmæssighed, som også bliver brudt for at gøre det mere interessant. Tanken er, at der på museet skal skabes en hel værkstedsgade, hvor der både er offentlige og private værksteder til museets bådebyggeri.

Fjordnaer

Gruppe 9
Fjordnær

Vandsportshuset, Fjordnær, er designet med teknik og æstetik for øje, men især også funktionalitet, praktikalitet og mødet mellem mennesker. Designet taget udgangspunkt i en opvarmet hovedbygning, som bliver omdrejningspunktet for vandsportslivet.

Gruppe 10
Medvind

Projektet Medvind demonstrerer, hvordan der kan bygges mere med mindre. Den ingeniørfaglige tilgang til designprocessen underbygger ønsket om et nænsomt byggeri, der tager højde for ressource- og energioptimering. Medvind udforsker et dynamisk samspil mellem inde- og uderum, samt fælles ejerskab, med et ønske om at fremme både funktionelle og sociale forbindelser.

Gruppe 11
Løgstør Limfjordsmuseum               

Transformationen af Limfjordsmuseet tager afsæt i et ønske om at skabe et hybridt projekt, som søger at gøre museet attraktivt for byens borgere og den stigende turisme i byen. Derfor er ambitionen at udvide museets faciliteter ved at etablere indbydende mødesteder for alle og mere plads til medarbejderne. Projektet agter at styrke formidlingen af Limfjorden og den immaterielle kulturarv i form af klinkbyggeri.

Datum

Gruppe 12
DATUM

Det nye vandsportshus, DATUM, er mere end blot en sportsfacilitet. Det er designet til at fungere som et levende mødested, der styrker fællesskabet og forbinder folk med naturen og vandsportens glæder. DATUM skal samle og danne rammerne for fire forskellige foreninger, der førhen lå spredt hen ad havnepromenaden.