Cykeludlejning på Limfjordsmuseet

Måske er I ankommet i båd og føler jer låst til stedet, eller måske er I bare træt af at køre bil? Med museets el-cykler og klassiske cykler kommer i let rundt i området omkring Løgstør. I kan både leje cykler på timebasis og i flere dage.

På en cykel kan I komme steder, hvor biler ikke kan komme. F.eks. kan I cykle ned langs Frederik VII’s Kanal, eller I kan trille hjem efter et glas ekstra vin på Glenholm Vingård.

Oplev området omkring Løgstør

I er ankommet til Løgstør, og Løgstør er dejlig – men der også meget at opleve omkring Løgstør. Måske er I sejlet hertil, eller måske er I bare træt af at køre bil – så er det måske en cykel, I har brug for? 

På en cykel kan I komme steder, hvor biler ikke kan komme, f.eks. langs Frederik VII’s Kanal. I kan trille hjem efter et glas ekstra vin på f.eks. Glenholm Vingaard, og I kan nå markant længere, end man kan til fods.

Vi har primært satset på el-cyklen, så I kan nyde mere end at yde – men der er selvfølgelig også almindelige cykler med rugbrødsmotor.

Vi henter jer, hvis der opstår problemer.

 

Cykeludlejning master.00 05 27 14.Still021
Cykeludlejning master.00 02 33 03.Still017

Moderne el-cykler eller klassiske cykler

E-fly connect er en moderne el-cykel. Det er dansk design i høj kvalitet med en lydsvag elmotor og et brugervenligt betjeningspanel. Batteriet har en lang rækkevide på op til 80 km. Der medfølger naturligvis oplader ved leje over en dag.

Raleigh Darlington er en klassisk cykel, der har en komfortabel kørestilling og tre gear. Cyklen har fodbremse og håndbremse. Begge cykler har forstærkede dæk, der gør det svært at punktere – skulle uheldet alligevel være ude, henter vi jer selvfølgelig.

 

Priser

E-fly Connect (El-cykel)

• 200,- pr døgn
• Faldende pris efter tredje døgn

Raleigh Darlington (Klassisk cykel)

• 100,- pr døgn
• Faldende pris efter tredje døgn

 Cykelhjelm

• Anbefales, men valgfrit
• Gratis lån

Obs: Vi har ikke børnecykler

Cykeludlejning master.00 01 11 22.Still006
Cykelruter web

Forslag til ruter

Mulighederne er uendelige, når man træder i pedalerne. Vi har lavet en række forslag til ture i området, og så kan man selv bestemme, om det er det historiske, gastronomikse eller bare den skønne natur, der trækker. Ellers er det også muligt at melde sig på en guidet cykeltur i området.

Guidede cykelture

De guidede sejlture har i flere år været en succes, og nu tilbyder vi også guidede cykelture, som åbner op for endnu flere muligheder. En af vores formidlere springer på vores ladcykel, og tager jer med ud i landskabet og ind i historien. Turen byder på fortællinger om både vikinger, Anden Verdenskrig og naturligvis søfartsbyen Løgstør, alt sammen i et fantastisk landskab på museets toptunede el-cykler.

Ladcyklen gemmer også på lokale lækkerier. Det kan eksempelvis være lækkerier fra Mesterslagteren i Løgstør eller Ostemanden i Vindblæs eller måske endda en enkelt snaps fra museets eget Snapseri.

Spænd hjelmen og tag med på en unik oplevelse, når vi drager ud i landskabet omkring Løgstør. Læs mere her. 

Forslag til udflugtsmål

glenholm 2.1

Glenholm Vingård

Et besøg på vingården har meget at byde på med vinsmagning, guidede rundvisning, gåture på egen hånd, og særligt i sommerhalvåret fornemmer man virkelig atmosfæren på vingården. Butik og café rummer mange vine og lækre specialprodukter. I årets løb arrangeres der en række spændende begivenheder, som giver en ekstra dimension til besøget.

vitskoel kloster 1

Vitskøl Kloster

At besøge klosterhaven i sommerhalvåret er en inspirerende oplevelse. På Vitskøl Kloster har der været dyrket krydder- og lægeurter gennem 850 år. Således kan besøgende opleve gartneriet, der har tre drivhuse, samt den unikke arkitektur og botanik i de fem haver. Klostret er grundlagt i 1158, hvor Valdemar den Store ønskede at takke Gud efter kamp om tronen.

aggersborg scaled

Aggersborg

Nord for Løgstør ligger resterne af Danmarks største vikingeborg. Borgen er formentlig opført af den danske konge Harald Blåtand omkring år 980-981. Vesthimmerlands Museum har sammen med tre kandidatstuderende på Aalborg Universitet udviklet en app, der vil give besøgende på Aggersborg mulighed for at opdage, hvordan stedet så ud i vikingetiden.

DSC 9066 scaled

Livø

Cykl langs den smukke Frederik VII’s Kanal og tag færgen til perlen, Livø. Hele Livø, med undtagelse af den lillebitte by, blev fredet i 1977 for at bevare landskab og natur. Udover natur er der også en hyggelig café og kro. På de kun 320 hektar rummer Livø essensen af hele Danmarks natur, bortset fra bornholmske klipper. Det er lettest at bevæge sig rundt til fods på Livø.

himmerlandske heder

De Himmerlandske Heder

De kuperede heder i Himmerland er dannet på morænebakker og dækket af flyvesand, hvilket gør dem markant forskellige fra hederne i Vestjylland. De Himmerlandske Heder er præget af fire store bakkedrag og den uregulerede Bruså, som løber i en smal frodig dal gennem hederne. På vej derud kan man lægge vejen forbi Ostemanden fra Vindblæs.

DSC 1481 scaled

Vilsted Sø

Søen er med sine 450 ha den andenstørste ferskvandssø i Nordjylland, og søen og vådområdet rummer særligt en spændende flora og et rigt fugleliv. Der er 24 km cykelsti. Via broen er den nordlige rundtur om søen på 12,5 km og den sydlige er 13,5 km. Cykelturen går ad anlagte grusstier, markveje og især syd for søen af eksisterende offentlige asfaltveje.