Guidede cykelture

Limfjordsmuseet inviterer jer med på guidede cykelture på museets nye el-cykler. Der er naturligvis også almindelige cykler til dem, der foretrækker at få luftet rugbrødsmotoren. Kom med ud i området omkring Løgstør og ind i historien.

De guidede sejlture har i flere år været en succes, og nu tilbyder vi også guidede cykelture, som åbner op for endnu flere muligheder. En af vores formidlere springer på vores ladcykel, og tager jer med ud i landskabet og ind i historien. Turen byder på fortællinger om både vikinger, Anden Verdenskrig og naturligvis søfartsbyen Løgstør, alt sammen i et fantastisk landskab på museets toptunede el-cykler.

Ladcyklen gemmer også på lokale lækkerier. Det kan eksempelvis være lækkerier fra Mesterslagteren i Løgstør eller Ostemanden i Vindblæs eller måske endda en enkelt snaps fra museets eget Snapseri.

Spænd hjelmen og tag med på en unik oplevelse, når vi drager ud i landskabet omkring Løgstør.

 

Hvornår?

I kan booke en guidet cykeltur, hvis I er en gruppe. Ring og hør nærmere, så finder vi et tidspunkt, der passer jer!

Tag ud på egen hånd

I kan også leje cykler på Limfjordsmuseet. Måske er I ankommet i båd og føler jer låst til stedet, eller måske er I bare træt af at køre bil? Med museets el-cykler og klassiske cykler kommer i let rundt i området omkring Løgstør. I kan både leje cykler på timebasis og i flere dage.

På en cykel kan I komme steder, hvor biler ikke kan komme. F.eks. kan I cykle ned langs Frederik VII’s Kanal, eller I kan trille hjem efter et glas ekstra vin på Glenholm Vingård.

Læs mere om cykeludlejning her.

cykeltur scaled