Børnehaver på Limfjordsmuseet

Vi tilbyder både forløb på Limfjordsmuseet eller ude i børnehaverne, hvor I kan blive klogere på Limfjorden over og under vand og få (f)jord under neglene. Vi tilbyder levende formidling og oplevelser i skønne rammer med autentiske historiske bygninger, rørebassin, sejlture og naturligvis Limfjorden. Vi kan altid tilpasse en dag efter jeres behov, så lad os endelig tage en snak om mulighederne.

Vi vil

  • Være en aktiv medspiller i forhold til
    historie-, kultur- og dannelsesudbuddet i Vesthimmerlands Kommune for børn og unge – fra børnehaver til ungdomsuddannelser.
  • Byde på et anderledes oplevelses- og læringsmiljø, hvor kulturarven afprøves, sanses og erfares igennem håndgribelig formidling.
  • Åbne hele Limfjordsverdenen for deltagerne. Vi kombinerer fag som biologi, natur/teknologi, historie og madkundskab med en god dosis humor og masser af fortællinger – og muligheden for at få fjorden helt op under neglene.

KulturNøglen

Limfjordsmuseet arbejder tæt sammen med Vesthimmerlands Kommune (Skole- og dagtilbud og Kultur og Fritid) og Vesthimmerlands Museum om KulturNøglen, der er en samling af tilbud på en række kulturtilbud i kommunen. KulturNøglen udgives hvert år og distribueres til samtlige skoler, ungdomsuddannelser og dagtilbud i kommunen. I KulturNøglen kan du læse om museets undervisningstilbud til børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser.

Vi bringer Limfjorden ud

Vi kan altid tilpasse et forløb eller et besøg efter jeres ønsker og behov. Det kan være som optakt, indspark, afbræk eller afslutning på et forløb hos jer, eller som en enkeltstående oplevelse i et alternativt, autentisk læringsmiljø.

Vi kan mødes på:

  • Limfjordsmuseet, Kanalvejen 40, 9670 Løgstør.
  • En strand, havn eller græsplæne nær jer.
  • Skolen, i børnehaven eller på ungdomsuddannelsen.

Husk at det er muligt at bestille gratis bus.

Tine 2 scaled

Kontakt

For mere information kontakt biolog og formidler

Tine Pedersen på
tlf. 98671805
mobil: 31477950
eller [email protected]

Tine har den officielle naturvejlederuddannelse. 

”Der skal være plads til de lidt forsigte, men de super nørdede skal også have svar på deres spørgsmål – vi skal vide noget, og det gør vi også”
Tine Pedersen

Populære forløb

IMG 8174 scaled

Limfjordsoplevelser

Et oplevelsesbaseret forløb, hvor børnene, udstyret med net og spande, fisker efter dyr og planter i Frederik VII’s Kanal. Vi tager en sejltur på kanalen i et af museets historiske fartøjer og kommer helt tæt på dyrene i museets rørebassin. Museet sørger for redningsveste og fiskegrej.

maj-juni/aug-sep, 2-3 timer, gratis

blaa mad 2

Mad fra fjorden – i børnehaven

Få besøg i børnehaven af Limfjordsmuseets naturvejleder. Hun medbringer alt til at lave bålmad hos jer. I kan deltage i processen efter jeres og børnenes behov og muligheder. Sammen oplever vi processen fra de levende dyr over tilberedning og til slut fællesspisning.

I børnehaven, hele året, 4 timer, 800 kr. 

IMG 8256 scaled

Fjorden i børnehaven

Er det ikke muligt at komme ud til Limfjords-museet, bringer vi gerne Limfjordsmuseet til jer. Vores naturformidler mødes med jer i institutionen eller et andet sted. Emnerne tager udgangspunkt i Limfjordens natur og historie. Vi medbringer grej og eventuelt dyr.

I børnehaven, hele året, 4 timer, gratis (+ kørsel)