Kampen mod havet – 250 år på Limfjordstangen
Seminar mandag 27. november kl. 16.00-20.30
Klimatorium, Havnen 8, Lemvig
En stormende februarnat i 1825 brød Nordsøen gennem Limfjordstangen og ind i Limfjorden. Vandet steg op i havboernes huse, trængte ind over marker og enge og efterlod jord og ejendom ødelagt af sand, grus og saltvand. Kom og høre dramatiske, barske og aktuelle fortællinger om tilbagevendende stormfloder, sandflugt og kysterosion – og om en presset befolkning på den smalle langtange mellem hav og fjord.
På seminariet vil historikere fra Limfjordsmuseet, Lemvig Museum, Museum Thy og Aalborg Universitet fortælle om Limfjordstangens foranderlige og barske naturforhold, og hvilken betydning disse har haft for havboerne, som levede der. Klimatorium og Kystdirektoratet bidrager med oplæg om nutidens tilpasning til naturen langs Vestkysten.