Løgstør Købstads Vægterlaug

Løgstør Købstads Vægterlaug

 

Bål og brand, tyve og brandstiftere, kendte og ukendte løgstørianere lever videre i fortællingen, når Løgstør Købstads Vægterlaug går sine runder i byen og beretter om Løgstær igennem 500 år.

 

I en tid før gadelygterne kunne de natmørke gader i Løgstør være et skræmmende og farligt sted. For at beskytte byens borgere gik vægterne rundt i byen, mens de udråbte klokkeslette og sang traditionelle vægtervers. Så kunne byens borgere sove trygt i forvisning om, at vægterne holdt øje med tyve, røvere og ildebrand.

 

Vægterne gik omkring i byen om natten og udråbte klokkeslettene fra kl. 20 til og med kl. 4. I dagtimerne udråbte vægterne vigtige meddelelser, mens de slog på byens tromme for at tiltrække sig borgernes opmærksomhed.

 

Den første vægter vi kender i Løgstør er 1781. Da gadebelysning blev almindeligt og hver større by fik sit eget politivæsen blev vægterne overflødige. Det sidste vægtervers i Løgstør blev sunget i 1880.

 

Men i 2016 skete der noget. For i anledning af Løgstør 500 års jubilæum besluttedes det at
genoprette Løgstør Købstads Vægterkorps. De fire vægtere: Jørn Christensen, Leif Myrup, Finn Jensen og Erik Stagsted er trukket i vægteruniform og morgenstjerne, og om sommeren kan man opleve de fire vægtere, når de går gennem byens gamle bydel, hvor de fortæller om byens historie og afsynger de gamle vægtervers.

 

Hvor og hvornår?

 

Vægterne går deres faste ture onsdage i juni, juli og august. Følg med her på siden eller ring og hør nærmere på til. 9867 1805.
Mødested er naturligvis i Vægtergade.

 

Har du lyst til en privat vægtertur, kan vi naturligvis også arrangere det. Ring og hør nærmere på tlf. 9867 1805.