Mobile Kogelaug

Limfjordsmuseets Mobile Kogelaug

 

På Limfjordsmuseet synes vi ikke, det er nok at kigge på den maritime kulturarv. Den skal også smages.

 

Museet oprettede derfor i 2017 Limfjordsmuseets Mobile Kogelaug, der tager ud til events og arrangementer og sørger for maritim mad og drikke i rigelige mængder.

 

Limfjordsmuseets Mobile Kogelaug består af en dedikeret flok frivillige kræfter, der med kyndig hånd betjener en gullashkanon og en unimog, og bespiser f.eks. 1.600 glade deltagere til sejladsen Limfjorden Rundt eller koger muslinger til 2.500 gæster til Muslingefestivalen.

 

Kunne det være noget for dig at være med i Limfjordsmuseets Mobile Kogelaug, så ring og hør nærmere på tlf. 9867 1805.