Aktuelt

Efterårsferie på Limfjordsmuseet – for hele familien!

 

NB. Efterårets stride vinde er over os 💨

Det betyder desværre, at vi må aflyse dagens sejladser…..

 

Naturvejleder Tine rykker i stedet indenfor i Det Maritime Oplevelsescenter, hvor hun fortæller om det spændende liv under fjordens vandflade ved akvarierne.

 

Kl. 13-16 er der rebslagning på dækket. Her kan I lave jeres helt reb og øve jeres sømandskundskaber med knob & stik, så I er klar til næste gang vi sejler ud.

 

Sejlture med Søstjernen

Ohøj! Hop ombord på Søstjernen og få en sejltur på Frederik VII’s Kanal!

Vi prøver kræfter med landkending og navigation – og måske giver skipperen dig lov til at styre?

 

To afgange dagligt mandag til fredag i uge 42

Kl. 11.00-12.00 og 12.00-13.00

 

Maks. 12 passagerer pr. tur.

Det anbefales derfor at bestille pladser på forhånd. I kan booke online her eller på tlf. 98671805.

 

Museets fartøj SØSTJERNEN er ikke overdækket, hvorfor det tilrådes at være klædt på efter årstiden. I tilfælde af storm aflyses sejladsen efter skippers skøn. Museet sejler efter gældende sikkerhedsmæssige forskrifter

 

Fartøjet er ikke handikapvenligt.

 

Bålhygge – Smag på Fjorden

Limfjordsmuseets naturvejleder tænder op i ildstedet i vores nye store tentipi-telt. Her kan I være med til at eksperimentere med smagsoplevelser med mad fra fjorden.

 

Mandag til torsdag uge 42

Kl. 14-16

 

Aktiviteten er inkluderet i entrébilletten.

 

 

I lanternernes skær – madaften ved Frederik VII’s Kanal 

Efterårsstemning, varmen fra ildstedet, lyden af fjordens bølger og smagsoplevelser – alt sammen i et unikt kulturmiljø ved Frederik VII’s Kanal. Vær med når museets naturvejleder inviterer inden for i det store tentipi-telt til en aften i efterårshyggens tegn. I skæret fra ildstedet og lanternerne er I med til at kokkerere to spændende retter over ildstedet.

 

Så tag familie og venner med til en helt særlig spiseoplevelse.

 

Der kan købes vin, øl og vand i teltet.

 

Fredag aften d. 22. oktober

Kl. 17.00-21.00

 

Voksne: 125 kr

Børn under 18 år: 75 kr.

 

Maks. 20 deltager.

Det er nødvendigt med bestilling på forhånd. I kan booke online her eller på tlf. 98671805.

Bestiller I pladser via telefon, skal der betales i museets butikker inden fredag d. 22. oktober kl. 17.00.

 

Selvom ildstedet giver varme anbefales varm påklædning, da noget af aktiviteten også foregår udenfor.

_OTO9253
telthygge zirkonflex-15-cp
Snitteri og bålmåd 2

Cykeludlejning på Limfjordsmuseet

 

Som noget nyt fra sommeren 2020 kan I leje cykler på Limfjordsmuseet. Måske er I ankommet i båd og føler jer låst til stedet, eller måske er I bare træt af at køre bil? Med museets el-cykler og klassiske cykler kommer i let rundt i området omkring Løgstør. I kan både leje cykler på timebasis og i flere dage. Læs mere her. 

everton-vila-AsahNlC0VhQ-unsplash