Skoletjenesten

Fra Fjord til Bord - kogeskoler for børn og unge

Fra 3. klasse til ungdomsuddannelser. Velegnet til f.eks. fagene natur & teknologi, biologi, madkundskab og AT.

Ingen mad smager så godt som den, man selv fanger! Som noget nyt kan du nu komme med Limfjordsmuseets skoletjeneste ud og fange og tilberede din egen mad under kyndig vejledning af museets naturvejleder.

Kom og prøv at trylle med fjordens frugter.

FAKTA:
Varighed     4 timer
Periode   Maj, juni august, september
Pris (Kr.)   Gratis 
Maks. 28 elever
Niveau   3. klasse - ungdomsuddannelser.
Mødested   Limfjordsmuseet
Bestilling   98 67 18 05 eller
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kontaktperson: Andreas Lynnerup

Forløb:

Ved et besøg på Limfjordsmuseet kombineres gastronomi og biologi, når eleverne sammen med museets naturformidler prøver at trylle med fjordens frugter. Deltagerne mødes ved Limfjordsmuseet og får en introduktion til Limfjordens og Frederik den VII's Kanals historie, flora og fauna. Herefter går turen ud i fjorden, hvor eleverne se, hvad de selv kan fange. Naturformidleren guider jer til de bedste fangststeder og metoder.

Efter fangsten samles vi til kogeskole på stranden. Naturformidleren har medbragt forskellige råvarer, og sammenforvandler vi fangsten til lækre, velsmagende retter. Vores mål er at give eleverne en indsigt i det fantastiske skatkammer af fødevarer, som Limfjorden udgør. Dette gøres ved at give eleverne inspiration og værktøjer til selv at tilberede fjordens frugter på en anderledes og enkel møde. Maden indtages i fællesskab - og det er frivilligt, om man vil smage.

Forløbets fokusområde kan tilpasses underviserens ønsker og forskellige undervisningsforløb, og kan bl.a. også indeholde dissektion af fisk og skaldyr. Ring og hør nærmere om de mange muligheder.

Se mere om vores skoletjeneste her...

 

Share

Løgstør Købstads Vægterlaug

vaegtere sidebar a

Sommeren igennem kan du komme på en spændende tur rundt i Løgstørs gamle gader med Løgstør Købstads Vægterlaug . Læs mere her

Sommeraktiviteter på Limfjordsmuseet

sommerpaaLIM sidebarA

På Limfjordsmuseet sker der noget hver dag hele sommere. Få selv våde fingre og kom helt ned under Limfjordens overflade. Læs mere her.

Praktiske oplysninger

Periode: Maj, juni august, september
Niveau: Fra børnehaver til ungdomsuddannelser.
Mødested:

Limfjordsmuseet
Kanalvej 40
9670 Løgstør

Bestilling: 98 67 18 05 eller
akl@limfjordsmuseet.dk
Kontaktperson: Andreas Lynnerup 
 
Deltagelse i forløbene er på eget ansvar, men museet udlåner redningsveste til alle.
Børnene skal være iført redningsvest, når vi færdes ved vandet.
Museet opfylder de gældende regler for sejlads med børn og unge.
Forløbet tilrettelægges, så der er plads til pauser, madpakker og hvad der ellers skal til, for at det bliver en god dag.
Forløbene foregår ude, så husk varmt og praktisk tøj.

Skoletjeneste

praktiske oplysninger skoletjeneste

På Limfjordsmuseet tilbyder vi spændende og faglig formidling til børn og unge i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser. Læs mere her

Følg restaureringen af KIRSTINE

Limfjordsmuseets Historiske Bådebyggeri har siden 2013 arbejdet med at restaurere det gamle Limfjordsfartøj KIRSTINE. Følg arbejdet med fartøjet her.

Læs mere