Både og Bådbyggeri

Pennalhuset Nora

Pennalhus både, guld fra gemmerne, Anders Bloksgaard

Et pennalhus er navnet på den type motorjolle, som var helt karakteristisk for fiskeriet på Limfjorden fra 1930-1960.

Det første pennalhus så dagens lys i 1926, da bådebygger Ove Kristensen i  Glyngøre søsatte en helt ny type motorjolle. Med sin noget kantede facon mindende den om et af den tids træ-pennalhuse. Deraf navnet.

Et pennalhus er navnet på den type motorjolle, som var helt karakteristisk for fiskeriet på Limfjorden fra 1930-1960.

Det første pennalhus så dagens lys i 1926, da bådebygger Ove Kristensen i  Glyngøre søsatte en helt ny type motorjolle. Med sin noget kantede facon mindende den om et af den tids træ-penalhuse. Deraf navnet.

Pennalhuset viste sig hurtigt som en fortrinlig fiskerbåd. Den var velsejlende, lå godt i vandet under indhaling af voddet, og så var den meget rummelig. Pennalhuset er af mange blevet kaldt en kunststykke i måling, idet fartøjer udnyttede målereglerne til det yderste, således at fartøjet blev størst muligt - uden at det overskred den daværende grænse for erhvervsfiskerfartøjer på Limfjorden, der lå på 5 BRT. Samtidigt var fartøjet stort nok til også at kunne bjerge sig på havet i de perioder hvor fiskeriet på fjorden var for ringe.

Der blev blandt andet bygget pennalhuse i Glyngøre, Thisted, Struer, Skive, Hvalpsund – ja, den blev kopieret overalt i de indre danske farvande. Uanset udbredelsen hang navnet pennalhus fast. Det havde dog ingen negative undertoner, men stod for kvalitet og effektivitet.

Pennalhuset NORA er så vidt vides det eneste eksisterende pennalhus, der endnu har en funktionsdygtig glødehovedmotor (1938).

Se Museumsdirektør Anders Bloksgaard fortælle historien om pennalhuset NORA i udsendelsen "Guld fra Gemmerne" fra Tv2Nord (30/1-2013) her  

Fakta om pennalhuset Nora (1937)

Konstruktion: Kravelbygget motorbåd med krydserhæk. 4,92 BRT

Materiale:    Fyr på eg

Længde:      25, fod

Bredde:       8,4 fod

Dybgående: 4,2 fod

Motor: Grenå glødehovedmotor (1938). En-cylindret, 30 hk, diesel.

Rigning:       Mast til stabilitetssejl.


Yderligere læsning

Eske Wohlfahrt: Pennalhuset, fartøj og fiskeri på Limfjorden, Esbjerg 1988.

Bogen kan købes i Limfjordsmuseets butik.

Share

Skoletjeneste

praktiske oplysninger skoletjeneste

På Limfjordsmuseet tilbyder vi spændende og faglig formidling til børn og unge i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser. Læs mere her

Løgstør Købstads Vægterlaug

vaegtere sidebar a

Sommeren igennem kan du komme på en spændende tur rundt i Løgstørs gamle gader med Løgstør Købstads Vægterlaug . Læs mere her

Følg restaureringen af KIRSTINE

Limfjordsmuseets Historiske Bådebyggeri har siden 2013 arbejdet med at restaurere det gamle Limfjordsfartøj KIRSTINE. Følg arbejdet med fartøjet her.

Læs mere