Både og Bådbyggeri

Lynæsjollen Afrodite

Lynæsjolle

Lynæsjollen er Limfjords-sjægtens sjællandske modstykke. Som med sjægten er der tale om en klinkbygget sejlfør-ende fiskejolle med dam og årer. Men hvor sjægten er lang og slank er Lynæsjollen mere rund og rummelig. Og hvor sjægten sejler i vandet, sejler Lynæsjollen på vandet. 

Lynæsjollen er Limfjords-sjægtens sjællandske modstykke. Som med sjægten er der tale om en klinkbygget sejlfør-ende fiskejolle med dam og årer. Men hvor sjægten er lang og slank er Lynæsjollen mere rund og rummelig. Og hvor sjægten sejler i vandet, sejler Lynæsjollen på vandet.

På trods af det noget forskellige udseende er Lynæsjollen dog ligesom sjægten inspireret af norske jolletraditioner, idet den danske sømand Ole Jensen (født 1793) stiftede bekendt-skab med typen under en overvintring på Listerlandet i Norge.Da han vendte hjem startede han et værft i Frederikssund, hvor han byggede joller der var inspireret af norske bådbygningstraditioner. Tidsmæssigt stammer Lynæsjollen fra midten af 1800 tallet, hvor den oprindeligt blev anvendt til fjordfiskeri - primært i Isefjord, Holbæk Fjord, Lammefjord og Roskilde Fjord.Lynæsjollen blev hurtigt berømt for sin bjærgsomhed og sejlevne, hvilket resulterede i den lidt kuriøse situation, at jollen dannede grundlag for fødslen af den betydeligt større og meget sødygtige Lynæsbåd, et fiskerfartøj beregnet til decideret havfiskeri.Afrodite er imidlertid bygget som et regulært lystfartøj. Bygningen blev påbegyndt på det hæderkronede Lynæs-værft hos Christian Madsen. Lynæsværftet gik imidlertid konkurs og jollen blev opkøbt og færdigbygget hos Oscar Brandt-Møller i Frederikssund i 1971. En konsekvens af Lynæsjollens overgang fra brugsbåd til lystfartøj, ses bl.a. i at værftet har sløjfet dammen til fordel for en motor.Afrodite har haft en fortid som lystfartøj i Charlottenlund og senere på Albuen på Lolland inden den endte ved Ertebølle i Limfjorden. Afrodite repræsenterer mere lystsejladsen i Limfjorden end nogen egentlig Limfjordstradition. Men placeret ved siden af sjægten er der baggrund for nogle interessante studier og diskussioner omkring styrker og svagheder i to fartøjer, der er oprindeligt er konstrueret ud fra nøjagtigt de samme præmisser – nemlig konstruktionen af en god ro- og sejljolle med dam til fjordfiskeri.

 

Fakta om lynæsjollen Afrodite (1971)

Konstruktion: Klinkbygget sejljolle med årer
– oprindeligt med dam, men nu med motor.

Materiale:    Eg på eg

Længde:       16 fod

Bredde:       6,3 fod

Dybgående   1,8 fod

Motor:  Vire motor (1991). En-cylindret 7 hk, benzin.

Rigning:   Sprydstagerigget med storsejl, fok og topsejl

 

Share

Skoletjeneste

praktiske oplysninger skoletjeneste

På Limfjordsmuseet tilbyder vi spændende og faglig formidling til børn og unge i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser. Læs mere her

Løgstør Købstads Vægterlaug

vaegtere sidebar a

Sommeren igennem kan du komme på en spændende tur rundt i Løgstørs gamle gader med Løgstør Købstads Vægterlaug . Læs mere her

Følg restaureringen af KIRSTINE

Limfjordsmuseets Historiske Bådebyggeri har siden 2013 arbejdet med at restaurere det gamle Limfjordsfartøj KIRSTINE. Følg arbejdet med fartøjet her.

Læs mere