Både og Bådbyggeri

Jagten KIRSTINE

Jagten Kirstine, Limfjordsmuseet

A230 KIRSTINE er Limfjordsmuseets nye restaureringsprojekt. Det er en stor, men spændende opgave at restaurere skibet tilbage til sit oprindelige udtryk. Her kan du følge restaureringen.

 A230 KIRSTINE blev bygget på Rasmus Vilhelm Møllers værft i 1887 i Troense, og var hjemmehørende i Løgstør 1912-1934, hvorfra den sejlede Limfjorden tynd som opkøberkvase, altså køb og salg af levende ål.

Længde: 13,31 m

Bredde: 3,83 m

BRT/NRT: 18,93/17,96

Materiale: Kravelbygget eg på eg

Maskineri: Bukh 3G-105, 46 hk

Marts 2017
Vinterens kulde, sne og slud har bestemt ikke lagt en dæmper på arbejdet med KIRSTINE. I efteråret 2016 kom KIRSTINE på bedding, og her har skibstømreren og vores gode frivillige kræfter været travlt beskæftiget. Vinterens arbejde har bl.a. inkluderet: ny køl, ny forstævn og nye kølplanker. Det er et nærmest forvandlet skib, der går foråret i møde. Sideløbende med arbejdet på skroget har folkene også taget fat på rigningen. Mast og bovspryd er færdige, og snart følger bom og gaffelbom. Det har krævet stor tålmodighed og sans for detaljen at komme så tæt på den originale rigning som muligt. Heldigvis har museet haft god hjælp i skibskonsulent John Walsted fra Skibsbevaringsfonden. Nu følger en række mindre arbejder, inden KIRSTINE kan komme i vandet og hen og ligge foran det Historiske Bådebyggeri, hvor restaureringen fortsætter hen over foråret og sommeren. 

  • KIRSTINE_slider_1.jpg
  • KIRSTINE_slider_2.jpg
  • KIRSTINE_slider_3.jpg
  • KIRSTINE_slider_4.jpg
  • KIRSTINE_slider_5.jpg
  • KIRSTINE_slider_6.jpg
  • KIRSTINE_slider_7.jpg
  • KIRSTINE_slider_8.jpg
  • KIRSTINE_slider_9.jpg
  • KIRSTINE_slider_10.jpg

 

Restaureringen af KIRSTINE skrider langsomt, men sikkert frem. Her er det skibstømrer Klaus Nielsen, der er i fuld gang med en kimmingsvæger i juli 2014.

 jagt Kirstine Limfjorden Løgstør Limfjordsmuseet

Oktober 2014 har budt på regn og rusk, men det hindrer ikke restaureringen af KIRSTINE i at fortsætte. Skibet har fået sat rufkarm og lugekarm i, og i mellem de to - skjult under bjælkerne - befinder sig en mastefisk. Planen er, at KIRSTINE skal ligge i vandet ved bådebyggeriet vinteren over, hvor skibstømreren og de frivillige vil fortsætte med arbejde på det.

Mens KIRSTINE restaureres, fortsætter jagten på arkivalier, der kan fortælle os mere om skibets historie, og nu har eftersøgningen båret frugt. Skibsregistret fra Svendborg Toldsted kan fortælle os, at KIRSTINE er født med et halvdæk på 2,35 kubikmeter og mandskabsrum foran i skibet. Endvidere kan Fartøjsfortegnelse også fra Svendborg fortælle os, at KIRSTINE allerede i 1900 flyttede til Mou her ved Limfjorden, og derfor er endnu stærkere knyttet til fjordens fiskeri, end vi først troede. Jagten på viden fortsætter.  

 

Vinden rusker og der er bidende koldt udenfor, men det forhindrer ikke restaureringen af KIRSTINE i at fortsætte. Dæksbjælkerne er blevet lagt, og lige nu arbejdes der på at få vaterbordet gjort færdigt, så det nye fyrretræsdæk kan blive lagt. Skibstømreren regner med at kunne begynde på det om ca. 14 dage.

 

Vores skibstømrer er godt i gang med at lægge dæk, og dækket forventes at være færdiglagt ved udgangen af februar. Træet der bruges til dækket er langsomt groet fyrretræ fra Nordsverige, der sikrer et højt indhold af harpiksolie, som beskytter træet mod råd og svamp. Desuden er træet spejlskåret for at undgå at det slår sig i det vekslende danske vejr.

 

Skibets rat er lavet færdigt, og det er en tro kopi af det rat, man kan se på det ældste billede vi har af skibet tilbage fra 1910 med både messingnav og messingringe. KIRSTINE har de sidste 30-40 år haft dæk af teakplanker, men da de er blevet pillet af og erstattet med fyrretræsplanker, er de blevet brugt til at lave skibets nye rat.

 

Til at beskytte det nylagte fyrretræsdæk mod råd og svamp er der blevet brugt linolietjære, og både vaterbordet, mastefisken og karmene er blevet malet med grå linoliemaling. Grunden til at der er brugt linoliemaling og –tjære er, at museet sætter en ære i at bruge de produkter, man brugte, dengang KIRSTINE blev bygget og havde sin storhedstid for at sikre skibets autencitet efter restaureringen.

 

 

Hullet til masten er også færdigt, så nu skal skibstømreren i gang med at lave masten og de tilhørende rundholter.

Senest har KIRSTINE fået indhugget sit registreringsnummer i lugekarmen, og skibstømreren arbejder på at få lagt skandækket.

Share

Skoletjeneste

praktiske oplysninger skoletjeneste

På Limfjordsmuseet tilbyder vi spændende og faglig formidling til børn og unge i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser. Læs mere her

Das Lotsenboot „Lodsen“

Nach 4 Jahren ist diesen Sommer (2013) grade das Lotsenboot „Lodsen“ restauriert werden und segelt jetzt wieder auf den Fjord. 

Weiterlesen...

Læs mere