Museets akvarier og fisk
 

Museets akvarier




I Limfjordsmuseets akvarier skildres Limfjordens udvikling af dyrelivet under vandspejlet.

Her vises de forskellige fisk, rejer, krabber og andre dyr, der har levet eller lever i fjorden i dag.

Akvarierne er delt i tre forskellige tidsperioder. Begyndende med tiden før Vesterhavets brud på Aggertangen, hvor Limfjordens vestlige ende var brak, over tiden, hvor der var masser af fisk og frem til i dag, hvor fjorden langsomt er ved at komme sig ovenpå datidens forurening.   

I Limfjordsmuseets rørebassin er det muligt at røre ved fladfisk, krabber, ål og rejer - kort sagt de mest hårdføre af Limfjordens fisk og skaldyr.