Aktiviteter

Muslingehøstfest

Muslingehøstfest; muslingebyen; løgstør; limfjordsmuseet

Lørdag den 1. april 2017 fra kl. 11.00 er der igen lagt op til en hyggelig muslinge-dag i Muslingebyen Løgstør, når årets første muslingehøst bringes i land.

Museet sejler ud

For folkene på Limfjordsmuseet starter dagen tidligt med, at Limfjordsmuseets traditionelle limfjordsfartøj sejles ud fra havnen i Løgstør. Her læsses båden med de friskfangede Limfjordsmuslinger, som herefter bringes til Kunsthavnen i Løgstør. Et begejstret publikum ser spændte til, mens muslingerne bringes i land til tonerne af Limfjordsmuseets Shanty-kor.

En maritim velkomst

Høsten synges ind af Limfjordsmuseets Shanty-kor, som synger traditionelle sømandssange fra dengang skibe var af træ og søfolk af stål. Shantyen har en lang historie bag sig – ja, faktisk kan man kalde den for et slags gammelt arbejdsredskab. Shanty er sange, der oprindeligt opstod som en hjælp til sømændenes hårde arbejdsdage og andre slidsomme pligter og langtfra - som nogen tror – udelukkende for sømandens fornøjelses skyld.

Traditionsrig høst

Muslingernes første stop i Løgstør er på oldermændenes bord. Her skal kvaliteten af de nyfangede Limfjordsmuslinger vurderet af de erfarne oldermænd, for det er nemlig kun de bedste muslinger, der i den sidste ende får lov at komme på middagsbordene i Løgstør. Med overoldermandens to ring på klokken signalerer oldermændene deres godkendelse af dagens høst, som nu er klar til at blive læsset på den ventende hestevogn og fortsætte deres rejse op til hovedgaden i Løgstør. Hestevognen med limfjordsmuslingerne følges på vej af publikum og Løgstør Garden, der baner vejen med dejlig musik.

Sydende gryder og gang i bålet 

Oppe i hovedgaden har byens gastronomer og beredskabet fyret op for bål og gryder, og står klar til at tilberede de lækre Limfjordsmuslinger til byens gæster. Det lokale band, Løgstør Street Paraders, går rundt og leverer munter stemningsmusik, imens folk nyder gratis smagsprøver på de forskellige muslingeretter.

Så kom og nyd en hyggelig dag fyldt med muslinger, musik og stemning i Løgstør lørdag den 1. april 2017.

Dagens Program

Kl. 10.45: Limfjordsmuseets shantykor synger sømandsviser på Kunsttorvet og skaber den rette stemning 

Kl. 11.00: Limfjordsmuseets båd ankommer til Kunsttorvet med årets første høst. Muslingelaugets oldermænd sidder klar til at bedømme høsten ved ankomst.

Kl. 11.30: Høsten fragtes op til Østerbrogade i hestevogn ledsaget af Løgstør Street Paraders.

Kl. 12.00 – 14.00: I Østerbrogade vil byens kokke tilberede smagsprøver på muslinger og akvavit. Desuden vil der være musikalske indslag, og masser af gode tilbud i byens butikker, som har åbent til kl. 15.00.

Share

Skoletjeneste

praktiske oplysninger skoletjeneste

På Limfjordsmuseet tilbyder vi spændende og faglig formidling til børn og unge i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser. Læs mere her

Følg restaureringen af KIRSTINE

Limfjordsmuseets Historiske Bådebyggeri har siden 2013 arbejdet med at restaurere det gamle Limfjordsfartøj KIRSTINE. Følg arbejdet med fartøjet her.

Læs mere