Store fremskridt på KIRSTINE

Limfjordsmuseet, KIRSTINE, bevaringsværdigt skib, restaurering, historisk bådebyggeri, Frederik VII's Kanal

Foråret har budt på hårdtarbejdende frivillige og en ditte skibstømrer på Limfjordsmuseet. Resultatet er til at tage og føle på, som arbejdet skrider frem med at få KIRSTINE gjort fin og sejlklar. 

Ballast

Som fragtskib og oven i købet bygget med en anseelig dam, er KIRSTINE bygget til at rumme andet end glade sejlskibsfolk. Det har derfor været nødvendigt med en god mængde ballast for at skibet kan ligge godt i søen. Først er der kommet sten i bunden, og nu følger der malet jern, som blive pakket tæt og fint mellem spanterne. Jernet vejer mere end stenen og kan pakkes tæt, mens det er nødvendigt med sten i bunden, hvor der kommer vand ind, og der derfor skal være lidt mere fri passage. Jern har heller aldrig været glad for saltvand.

Opstart af motor

Godt nok er der tale om et 120 år gammelt skib, som vi restaurerer tilbage til sit oprindelige udseende, men lidt fornyelse må der til. Derfor har KIRSTINE fået lagt en ny motor i. Den er nu tilsluttet og i går lød de liflige toner af motoren, da den blev startet op for første gang. Der går dog lidt tid endnu, inden vi kan prøve motoren af for alvor, men så er det jo godt at vide, at den virker. 

Opmåling til sejl

Selv om KIRSTINE har fået startet motoren op er det jo stadig et sejlskib, og vi glæder os over, at vi har mulighed for at få syet helt nye sejl til KIRSTINE. I starten af maj kommer sejlmageren på besøg for at lave opmålinger, og så er det bare at vente utålmodigt på at se det færdige resultat.  

Share

Løgstør Købstads Vægterlaug

vaegtere sidebar a

Sommeren igennem kan du komme på en spændende tur rundt i Løgstørs gamle gader med Løgstør Købstads Vægterlaug . Læs mere her

Sommeraktiviteter på Limfjordsmuseet

sommerpaaLIM sidebarA

På Limfjordsmuseet sker der noget hver dag hele sommere. Få selv våde fingre og kom helt ned under Limfjordens overflade. Læs mere her.

Skoletjeneste

Skoletjeneste sidebara

På Limfjordsmuseet tilbyder vi spændende og faglig formidling til børn og unge i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser. Læs mere her

Følg restaureringen af KIRSTINE

Limfjordsmuseets Historiske Bådebyggeri har siden 2013 arbejdet med at restaurere det gamle Limfjordsfartøj KIRSTINE. Følg arbejdet med fartøjet her.

Læs mere