Efterårsferie på Limfjordsmuseet

Limfjordsmuseet; efterårsferie; Limfjorden; drageflyvning; østers; østerssmagning; østerssafari

Efterårsferien på Limfjordsmuseet er for hele familien. Både store og små bliver underholdt, når formidler Tine og resten af holdet på museet byder på aktiviteter i uge 42. 

For hele familien

Insekter og andre smådyr

Hver dag fra d. 13. - 20. oktober kl. 10 - 13:

Oplev sammen med Limfjordsmuseets formidler det nære insektliv ved og omkring kysten. Udstyret med insekt-suger og lup går vi sammen på opdagelse efter det, der rører sig derude.

Limfjordsmuseets formidler er klar til at fortælle jer, om de dyr I finder og fx give en forklaring på, hvordan dyrene har tilpasset sig det kystnære område, og hvilke evner de ellers har.

Vi mødes foran Oplevelsescenteret.

 

Skattejagt på museet

Hver dag i efterårsferien i Limfjordsmuseets åbningstid fra kl. 10.00-17.00 kan I komme på spændende og lærerig skattejagt. Der er tre forskellige sværhedsgrader at vælge imellem, så uanset om I er en familie med børn eller kun voksne, kan I blive ført rundt i hele området og lære om Limfjorden, brugen af Limfjorden, menneskene ved Limfjorden og om de dyr, der lever i og omkring Limfjorden.

Henvend jer til museets kunstode i Oplevelsescenteret og bliv klogere på Limfjorden.

 

Sysselværk

”At blive sysselsat” er et gammelt udtryk for at lave noget med sine hænder.

Hver dag fra d. 13. - 20. oktober kl. 13 - 17 i Limfjordsmuseets gamle hestestald (bag Kanalfogedboligen), kan I lære eller genlære, hvordan man syr et fiskenet eller laver makremé, som er en knytteteknik, der opstod til havs, når sømændene kedede sig. De begyndte derfor at udvikle forskellige knuder til udsmykning.

Er I mere til træarbejde, er der også mulighed for at snitte en båd eller et stykke legetøj eller noget helt andet - alt sammen i frisk træ. Mens vi arbejder, sænker roen sig og Limfjordsmuseets formidler Tine fortæller historier. Måske er der også andre, der har lyst til at byde ind med en historie, og så er de ganske velkomne.

 

Blåmuslinger fra Limfjorden

Den sidste søndag i efterårsferien – søndag den 21. oktober - ifører vi os waders, net og spande og høster blåmuslinger. Vandet er koldt, og muslingerne klar til at blive plukket og spist.

Vi mødes foran Oplevelsescenteret kl. 11.00 og går i samlet trop til Limfjorden, hvor vi opsøger og høster blåmuslingerne. Hvis vejret tillader det, vil vi tilberede muslingerne i strandkanten og på samme tid nyde udsigten og smagen af Limfjorden.

Tilmelding nødvendig på tlf. nr. 98671805 med navn, tlf. nr. samt antal deltagere.

Hvis vejret er imod os, kan det blive nødvendigt at aflyse.

 

 

Share

Løgstør Købstads Vægterlaug

vaegtere sidebar a

Sommeren igennem kan du komme på en spændende tur rundt i Løgstørs gamle gader med Løgstør Købstads Vægterlaug . Læs mere her

Sommeraktiviteter på Limfjordsmuseet

sommerpaaLIM sidebarA

På Limfjordsmuseet sker der noget hver dag hele sommere. Få selv våde fingre og kom helt ned under Limfjordens overflade. Læs mere her.

Skoletjeneste

Skoletjeneste sidebara

På Limfjordsmuseet tilbyder vi spændende og faglig formidling til børn og unge i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser. Læs mere her

Følg restaureringen af KIRSTINE

Limfjordsmuseets Historiske Bådebyggeri har siden 2013 arbejdet med at restaurere det gamle Limfjordsfartøj KIRSTINE. Følg arbejdet med fartøjet her.

Læs mere