Sommer på Limfjordsmuseet

Limfjordsmuseet, fisker for en dag, sælsafari, dissektion, fossiljagt, historisk bådebygning, under overfladen, Limfjorden, Løgstør, Muslingebyen

Mandag den 26. juni slår Limfjordsmuseet dørene op for en masse spændende sommeraktiviteter. Museets biologer og naturvejleder står klar til at tage imod og give store som små en oplevelse ud over det sædvanlige.

 Uanset, hvordan det danske sommervejr arter sig, så bliver det et brag af en sommer på Limfjordsmuseet. Du kan få en lille smagsprøve her, og her er noget af alt det, du kan opleve:

 Fisker for en dag

Hver dag hele sommeren vil Limfjordsmuseets naturvejleder tage alle med nedunder overfladen og gå på jagt efter Limfjordens fantasiske dyreliv. Iført waders og net går vi på jagt sammen efter fantastiske dyr og spændende fortællinger. Efter fangsten tilbereder vi fangsten, eller vi slippe den fri i museers akvarier. 

Aktiviteten starter hver dag kl. 10.30


Fiskenes mærkværdige krop

Fiskekroppen er en fantastisk organisme, og med Limfjordsmuseets biologer kan du komme på opdagelse i fiskens hemmelige liv. Vi vil sammen fange en ørred, dissekere den og undersøge, hvad der findes inde i den. Efter dissektionen vil vi ryge fisken og alle kan få et stykke af den varmtrøgede ørred.

Aktiviteten foregår hver dag kl 14.00


Snorkelsafari

Dyk ned i en verden, hvor tiden går i stå, og naturen bestemmer tempoet. Limfjordsmuseet giver dig nu mulighed for en guidet tur under overfladen.Museet udlåner snorkel, våddragt og dykkebriller, og sammen rejser vi ud i en verden, hvor mennesket kun kan være gæster.  Oplev livet på bunden af fjorden og følg den travle reje eller den stærke krabbe.

Alle onsdage fra den 28. juni til den 3. august kl. 13. 

Museet tilbyder også, at du selv kan tage på dykkertur. Vi udlejer vores snorkeludstyr til dig, der har mod på selv at tag på oplevelse under overfladen. Du kan leje udstyret hver dag i museets åbningstid.


Limfjordsnørderi

På Limfjordsmuseet er vi en flok Limfjordsnørder – og vi er ikke bange for at vise det. I år kan du derfor komme med ud og dyrke vores formidleres egne personlige interesser. Museets fire formidlere har hver planlagt en hel specialet aktivitet, hvor vi sammen nørder igennem. Nørderiet kommer til at byde på sjov og spas og selvfølgelig spændende historier.   

Sælenes hemmelige verden

Kom med på en rejse ind i sælernes forunderlige verden. Sælerne er det største rovdyr, vi har i Danmark - og muligvis også det sødeste. De er meget udbredte i Limfjorden. De fleste har nok oplevet en sæl, men hvor meget ved du egentlig om disse fascinerende dyr? Limfjordsmuseets nørd biologen Trine, som er specialist i sæler, invitere dig med ind i sælernes hemmelige verden med spændende fortællinger og aktiviteter, hvor du får lov til at røre ved blandt andet skindet fra en ægte sæl! Hvis vi er heldige, får vi endda lov til at se sælerne og deres unger boltre sig i Limfjorden. Som afslutning på nørderiet, vil vi sammen med Limfjordsmuseet kok Kim tilberede en lækker suppe, der smager af hav. 

2. juli, 12. juli, 20. juli & 30. juli på Limfjordsmuseet

Historisk fiskeridag den 13. juli

Tag med tilbage i tiden og se hvordan man fiskede i gamle dage. Limfjordsmuseet kulturnørd Andreas vil støve de gamle fiskerimetoder af og tage jer med på en rejse tilbage i tiden, hvor man var dybt afhængige af Limfjordens fisk og dyr. Prøv at se, hvordan man trækker landdragningsvod, eller se om pulskøllen stadig virker, selv om den er 500 år gammel. Du kan også komme med ud og glibe som i 1800-tallet. Du kommer på en rejse tilbage i tiden, men bare rolig kulturnørden tager dig med tilbage til nutiden, hvor vi også smugkigger ind i fremtidens fiskeri på Limfjorden.
 

Fossil jagt

Tag med Limfjordsmuseets fossil nørd Tine med på jagt efter spor fra kridttiden.  For 65 mio. år siden så verden helt anderledes ud. Med Limfjordsmuseets dygtig fossilnørd går vi sammen på jagt efter spor fra dengang. Der bliver mulighed for at finde forsteninger af blæksprutter, søpindsvin, rav og meget mere. Vi åbner sten, hvor du blive det første menneske, der har set ind i millioner af år, og måske finder et sjældent fossil. Nørderiet afsluttes med et kig ind på gamle og fine fossiler i udstillingen, udlånet at Fossilmuseet.

5. juli, 18. juli & 27. juli

Det historiske bådebyggeri

Går du med en bådbygger i maven? Få en indblik i et flere tusind år gammelt håndværk, når Limfjordsmuseets skibsnørd Jacob fortæller alt om hans håndværk. Han tager jer med ind på det Historiske Bådebyggeri, og viser og fortæller om det ældgamle håndværk, som du naturligvis også selv får mulighed for at prøve kræfter med. Nørderiet slutter med en lille skibsvanding, hvor historierne om museets historiske skibsflåde vil blive levendegjort.

11. juli, 23. juli & 2. august  

 

Share

Løgstør Købstads Vægterlaug

vaegtere sidebar a

Sommeren igennem kan du komme på en spændende tur rundt i Løgstørs gamle gader med Løgstør Købstads Vægterlaug . Læs mere her

Sommeraktiviteter på Limfjordsmuseet

sommerpaaLIM sidebarA

På Limfjordsmuseet sker der noget hver dag hele sommere. Få selv våde fingre og kom helt ned under Limfjordens overflade. Læs mere her.

Skoletjeneste

praktiske oplysninger skoletjeneste

På Limfjordsmuseet tilbyder vi spændende og faglig formidling til børn og unge i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser. Læs mere her

Følg restaureringen af KIRSTINE

Limfjordsmuseets Historiske Bådebyggeri har siden 2013 arbejdet med at restaurere det gamle Limfjordsfartøj KIRSTINE. Følg arbejdet med fartøjet her.

Læs mere