Forårsbebuder på Limfjordsmuseet

Lodsen af Løgstør; Limfjordsmuseet; Løgstør; Muslingebyen; bevaringsværdigt fartøj; bådebyggeri; muslingehøstfest

Den 1. marts er første officielle forårsdag, og selv om temperatur og vindstyrke ikke ligefrem er milde, så skyder vi  også på Limfjordsmuseet foråret igang med en søsætning. I dag kommer LODSEN nemlig i vandet. 

På Limfjordsmuseet er foråret kulminationen på vinterens slidsomme arbejde. En efter en kommer museets mange sejlende kulturhistoriske fartøjer i vandet - klar til at formidle Limfjordens kulturhistorie sommeren igennem. I dag er det Løgstørs gamle lodsfartøj LODSENs tur. LODSEN blev restaureret fra top til bund i 2011-12, og vinteren har derfor kun budt på mindre reparationer og så selvfølgelig en gang maling. Det er Limfjordsmuseets frivillige, der hjælper med at klargøre og sejle LODSEN. Læs mere om LODSEN her.
Om kun en måned kommer LODSEN på sin første opgave, når den årlige Muslingehøstfest løber af stablen lørdag den 1. april. LODSENs opgave bliver i den forbindelse at assistere i afhentningen af årets første høst af muslinger. De skal jo meget passende kommende sejlende til Muslingebyen Løgstør. Læs mere om Muslingehøstfesten her.

Share

Skoletjeneste

praktiske oplysninger skoletjeneste

På Limfjordsmuseet tilbyder vi spændende og faglig formidling til børn og unge i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser. Læs mere her

Følg restaureringen af KIRSTINE

Limfjordsmuseets Historiske Bådebyggeri har siden 2013 arbejdet med at restaurere det gamle Limfjordsfartøj KIRSTINE. Følg arbejdet med fartøjet her.

Læs mere